top of page
FAIR TRADE - ET VINDUE TIL VERDEN

Fair Trade Chokolade fra Ghana

Divine Chokolade er produceret med de fineste Fair Trade kakaobønner fra Ghana og Fair Trade Sukker fra Malawi.
Vi har valgt denne chokolade fordi den har en udsøgt smag og konsistens.

Du kan finde mange variationer af Divine chokolade, både med forskellig kakaoprocent forskellig smag og forskellige størrelser.

Du kan ligeledes få en meget lækker kakao til bagværk og varm chokolade.

Chokolade (1)_edited.jpg
Chokolade (5)_edited.jpg
Chokolade (4).jpg

Produktion af Divine Fair Trade Chokolade

Divine chokoladen produceres i England, da en produktion i Ghana ikke er muligt, idet varmen gør, at der skal bruges for mange ressourcer på at holde chokoladen nedkølet. Kakaobønnerne kommer fra Kuapa Kokoo, som ejer 45% af Divine Chocolate.


Formålet med Divine Chocolate Limited er, at sikre kakaoproducenterne deres eget chokolade brand på det engelske marked, så de får en højere position i værdikæden for chokolade og dermed en større andel af fortjenesten.
Navnet Kuapa Kokoo betyder ’god kakao dyrkning’ på det ghanesiske sprog twi.

Bæredygtig udvikling
I 2019 modtog Divine Chocolate den prestigefyldte Queens Award for ’Virksomhed i bæredygtig udvikling’. Efter en streng ansøgnings- og bedømmelsesproces blev Divine begunstiget for sin innovative og succesrige forretningsmodel, som styrker både landmænd og forbrugere og arbejder for at sikre en bæredygtig fremtid for mennesker og planeten.

​

NaturbeskyttelseSom et led i naturbeskyttelsen, har Kuapa Kokoo stået for plantningen af 100.000 træer i Ghana.
 

Farmerne, Kuapa Kokoo

Farmerne tilhører et Ghanesisk kooperativ, Kuapa Kokoo, der startede i 1993 med ca. 2.000 farmere. Mange af kakaoproducenterne i Ghana kan se fordelene ved at være medlem i kooperativet, og derfor kommer der stadig flere og flere medlemmer. Kuapa Kokoo har omkring 40.000 medlemmer fordelt i ca. 1300 ghanesiske landsbyer - primært farmere med små jordlodder. Kuapa Kokoo er det eneste kooperativt med eget selskab, der sammen med 24 andre firmaer har ret til at eksportere fra Ghana. Kuapa Kokoo blev Fair Trade certificeret i 1995.


Bestyrelsesformanden er en kvinde, hvilket er sjældent i Ghana, og dette er kilde til stolthed hos den unge kvindelige cacaofarmer. Der bliver gjort meget for ligestillingen i kooperativet, og mere end en tredjedel af Kuapa Kokoo bønder, der er medejer af virksomheden, er kvinder.


Da Ghanas kakaoproduktion i starte af 1990’erne blev liberaliseret, kunne kakaoproducenterne frit organisere sig. En del af dem blev samlet i Kuapa Kokoo med hjælp fra flere internationale Fair Trade organisationer. Kuapa Kokoo er kakaoproducenternes eget kooperativ, som står for afvejning, pakning, transport og alt det administrative arbejde for kooperativets medlemmer. Dette gøres for at sikre synlighed og ligebehandling af alle medlemmer. Mange agenter i Ghana snyder nemlig kakaoproducenterne ved at bruge ukorrekte vægtskalaer, hvilket resulterer i, at de modtager en alt for lav betaling for deres varer.


Desuden går overskuddet fra kooperativet ubeskåret til medlemmerne, hvilket gør, at de har mulighed for at forbedre forholdene i de forskellige landsbyer ved eksempelvis at bygge skoler, sørge for bedre sundhedsvæsen og forbedre produktionsmetoderne.


Juliana Fremah er et af medlemmerne i Kuapa Kokoo. Hun bor i landsbyen Amankwatia sammen sin mand, seks børn og syv børnebørn. Juliana er ikke i tvivl om, at kooperativet har været med til at forbedre hendes og mange andres liv i Ghana. ”Hvis det ikke var for Kuapa, ville jeg ikke være i stand til at forsørge min familie og efter tilslutningen, har det været muligt for os at bygge vores eget hus. Kuapa Kokoo har virkelig hjulpet mig.”

​

bottom of page